Søgeoptimeret af Profitable Marketing

         

Salespartners:               Change Language:     
Forside  |  Nyhedsbrev | Print | Sitemap  | Presse   |  Kontakt


 

Fakta om Thailand

 

 

√ Se billedegalleri

 

Befolkning

Befolkningen er på ca. 65 millioner, hvoraf ca. 10 millioner bor i hovedstaden Bangkok. Med sin centrale placering i Asien er befolkningen historisk set en blanding af mange folkeslag: Kinesere, indere, burmesere, malajer og laoter udgør den thailandske befolkning.


Geografi

Thailand er centralt beliggende i hjertet af Sydøstasien og grænser op til Burma, Laos, Cambodja og Malaysia. Thailand har et areal på 514.000 km2, som er opdelt i 4 hovedregioner: Bjerglandskabet i nord, den frugtbare centrale del, nordøstplateauet og den sydlige del bestående af smukke trpoisk øer og strande.

 

Religion

95 % af befolkningen er buddhister. Hinduisme, islam og kristendom udgør de resterende 5 %.

 

Styreform

Thailand er et konstitutionelt monarki. Hans Majestæt Kong Bhumibol er den nulevende konge i verden, som har siddet længst på tronen. Den Thailandske befolkning nærer dyb respekt og stor ærbødighed overfor Hans Majestæt og kongehuset.

 

Transport

Det er enkelt og billigt at rejse rundt i Thailand med tog, bus eller indenrigsfly. Vejnettet er veludbygget og af god standard.

 

Vacination/Sundhed

Ved indrejsen til Thailand kræves ingen vacciner ved rejser fra Danmark til Thailand. Men det kan alligevel anbefales at blive vaccineret mod hepatitis A og mod malaria i de områder, hvor dette kan forekomme. Forhør dig hos din lokale læge eller hos en læge som er specialist i rejsemedicin.

Der skal altid tegnes ulykke og sygdomsforsikring ved rejser til Thailand, da det normale sygesikringsbevis ikke dækker i Thailand.

Sundhedsvæsenets standard i Thailand er høj og der vi kan anbefale www.phyathai-sriracha.com beliggende i mellem Chonburi og Pattaya.

 

Valuta

Thailandske bath (ca. værdi 100 d.kr. = 600 Thb) - Kreditkort kan benyttes overalt i Thailand og der er hæveautomater overalt.

 

Telefon

Ringe fra Danmark + 66

Mobilnettet er veludbygget.

 

Tidsforskel

Thailand er tidsmæssigt 6 timer foran Danmark i vinterhalvåret og 5 timer foran i sommerhalvåret. 

 


 

LANDEFAKTA THAILAND

Geografi
Hovedstad Bangkok
Areal 514.000 km2
Indbyggertal 64 mio. (2004)
Befolkning Thai 75%; kinesere 14%; andre 11%
Sprog Thai
Religion Theravada-Buddhisme (officiel, 94%), islam (4%) andre (2%)

Økonomi
BNI pr. capita 2750 USD (2005)
Vækst i BNP pr. capita 3,6% (2005)
Gældssituation (år) Gældssituation (år) Lavt forgældet, langsigtet offentlig udlandsgæld: 15.323 mio. USD (2004)
Dansk projekt/programbistand Miljøsamarbejde
Valuta Baht (THB)
Valutakurs Ca. 6 THB til 1 DKK.

Regering
Statsoverhoved Kong Bhumibol Adulayadej (Kong Rama IX)
Regeringsleder Premierminister Surayud Chulanont
Udenrigsminister Nitya Pibulsonggram

 

Indenrigspolitisk situation:
Thailand blev et konstitutionelt monarki i 1932 og har herefter været regeret af både militære og civile regeringer. Parlamentsvalget i februar 2005 gav en klar sejr til centrum-højre partiet, Thai Rak Thai, som havde haft regeringsmagten siden 2001. TRTs leder og grundlægger, telekommunikationsmilliardæren Thaksin Shinawatra, fortsatte efter valget som landets premierminister. Omfattende folkelige protester mod premierminister Thaksin bl.a. som følge af hans og familiens forretningsmetoder og mistanke om korruption og magtmisbrug førte til, at Thaksin udskrev valg i april 2006. Thaksin vandt valget, men det blev efterfølgende kendt ugyldigt.

Den 19. september 2006 blev det Thaksin-ledede forretningsministerium væltet ved et militærkup anført af hærchefen, general Sonthi Boonyaratgklin. Militæret opløste straks parlamentet og senatet, ophævede forfatningen og indførte militær undtagelsestilstand. I januar 2007 ophævedes den militære undtagelsestilstand i ca. halvdelen af landets provinser, heriblandt Bangkok. En overgangsregering ledet af premierminister Surayud blev indsat af militærjuntaen og forventes formelt at skulle lede landet indtil udgangen af 2007, hvor der forventes afholdt parlamentsvalg.
Set i et regionalt perspektiv er menneskerettighedssituationen, herunder bl.a. ytrings- og pressefriheden, relativt god, men er blevet kraftigt forringet siden militærkuppet sidste år Der er bl.a. blevet blokeret for mange hjemmesider og blogs med politisk indhold på Internettet.

Økonomisk situation:
Efter en længere årrække med årlige vækstrater på ca. 8% blev Thailand i 1997 ramt af en hård økonomisk krise med underskud på betalingsbalancens løbende poster, et markant fald i valutareserverne og en udlandsgæld på USD 90 mia. til følge. Den økonomiske udvikling fra 2002 og frem har imidlertid været positiv med årlige vækstrater på 4,5-7%. Vedvarende høje olie priser og den globale nedgang i verdenshandelen, stigende renter og den politiske usikkerhed i forbindelse med militærkuppet vil formentlig begrænse den økonomiske vækst i 2006 og 2007. Den thailandske økonomi forventes dog stadig at være stabil og udvise vækstrater på 3,5-4,5%.

Danmarks eksport til Thailand udgjorde i 2006 1.412 mio. kr., hvilket er en stigning på 31,7% i forhold til året før. Tilsvarende udgjorde den thailandske eksport til Danmark i 2006 1.943 mio. kr. svarende til en stigning på 21 % i forhold til 2005.

Udenrigspolitisk situation:
Store dele af det internationale samfund har fordømt militærkuppet og har opfordret til en hurtig tilbagevenden til demokratisk styre. Thailand prioriterer det regionale ASEAN-samarbejde højt og arbejder for regional integration. Relationerne til ASEAN-landene forventes ikke at blive berørt at kuppet, eftersom de fleste af landene fastholder princippet om ikke–indblanding i interne anliggender.

Udenrigspolitisk er Thailand knyttet til Vesten og allieret med USA. Dette afspejles bl.a. i en traditionel åbenhed over for udenlandske investeringer og handel, herunder en positiv holdning til WTO-samarbejdet. Endvidere søger Thailand gennem bilaterale frihandelsaftaler med en række lande at varetage sine eksportinteresser.

Udviklingssamarbejde med Danmark:
Danmark har i mere end ti år ydet miljøbistand til Thailand med aktiviteter inden for naturressourceforvaltning, miljøforvaltning i by og industri samt bæredygtig energi. Samarbejdet inkluderer et partnerskabs-program, hvorunder private danske og thailandske firmaer hjælpes til at etablere samarbejder, der skal introducere relevante teknologier og know-how inden for miljøområdet på det thailandske marked. Hertil kommer et samarbejde på klimaområdet, der bidrager til bæredygtig udvikling i Thailand og samtidig medvirker til, at Danmark opfylder sine internationale forpligtelser med hensyn til at nedbringe forurening med drivhusgasser.

Det er besluttet at udfase det danske miljøprogram med udgangen af 2010 med undtagelse af samarbejdet omkring blandede kreditter

 


 

 

 

Undersider

 

Send forespørgsel

Fakta om Thailand

Om Visit Sun


Hvis du vil vide mere...

Få os til at kontakte dig






Søgning
Villa
Lejlighed
Golfbolig
Investering

Max pris euro
Min. areal
Min. rum
Vi samarbejder med:  

Vistisen + Lunde -  Herning

Statsautoriseret Revisionsaktieselskab 

LinkedIn

Visit Sun Danmark ApS, Birk Centerpark 40, DK- 7400 Herning, Tlf. (+45) 9642 6506   info@visit-sun.com

Mobil Tlf. + 45 5051 9470 - Mere end 10 års erfaring i Thailand - din garanti for en tryg og sikker handel !